Den 2. marts afsluttede den svenske komité sit arbejde med Øresundsforbindelser 2050 og præsenterede sin afsluttende rapport. Herunder opsummerer vi det vigtigste, som fremgår af rapporten, og hvad den betyder for den fortsatte proces mod en ny Øresundsforbindelse.
I slutningen af maj 2025 besluttede den svenske regering at nedsætte en komité om at styrke mulighederne for grænseoverskridende samarbejde om transport over Øresund. Allan Widman blev udpeget til formand for komitéen og særlig undersøger. I sin afsluttende rapport foreslår komitéen et kommissorium for en fælles dansk-svensk undersøgelse af kapacitet og redundans for transport over Øresund i 2050, som begge lande kan have gavn af, og viser dermed en vej frem mod en ny Øresundsforbindelse.
Omfattende dialog og voksende interesse
Komitéen har ført dialog med omkring 30 aktører på dansk side herunder det danske Transportministerium og myndighederne Sund & Bælt, Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen. Ifølge komitéen har dialogen vist tydlig positiv interesse for en bilateral analyse af fremtidige Øresundsforbindelser.
Hvad er staternes interesse?
I rapporten beskrivs Øresundsregionen som central ud fra et sikkerhedspolitisk perspektiv. Sveriges og Danmarks medlemskab af NATO samt sikkerhedssituationen i verden stiller nye krav til transportsektoren. Øresundsbroen ses som afgørende for den samlede forsvarsevne, og med to faste forbindelser vil sikkerhed og robusthed øges betydeligt.
I 2050 er der brug for ny kapacitet over Øresund, og fra et svensk perspektiv er det vigtigt at se, hvordan øget kapacitet og redundans for transport over Øresund kan udformes. Fra dansk side er der også en interesse i at minimere de negative effekter af transittrafikken. Der er regionale/lokale fordele at opnå med en ny forbindelse i forhold til det fælles arbejdsmarked, vækst og regional udvikling, og fra et nationalt perspektiv er det vigtigt for Sverige og Danmark at forbinde de nordiske lande og gode transportmuligheder over længere strækninger.
Øresundsbroen set fra svensk side. Foto: Wikipedia Commons, Jorchr
En ny Øresundsforbindelse skal leve op til mange krav. For at kunne løse de nationale transportbehov og skabe positive effekter i transportsystemet, skal en ny forbindelse kunne øge kapaciteten for både gods- og passagertogtrafik, forbindes til de store stationer i passagertogsystemet, nå godsbanegården i Malmø og jernbanenettet for godstog.
Derudover skal en ny forbindelse være samfundsøkonomisk lønsam og selvfinansierende gennem brugerbetalinger fra vejtrafik. Mulighederne for EU-støtte er også vigtig for finansieringen, og derfor skal forbindelsen kunne håndtere både gods- og passagertog, da det prioriteres af EU.
Det ville også være en fordel, hvis forbindelsen kan bygges som en sænketunnel på samme måde som Femern-forbindelsen, da det kan føre til en hurtigere og billigere anlægsfase med færre risici.
Kommissorium for bilateral undersøgelse
Komitéen foreslår, at en strategisk bilateral undersøgelse skal indeholde følgende:
- Overordnet fælles behovsbillede og målsætning
- Forudsætninger for passager- og godstransportsystemet, lokalt/regionalt – nationalt/internationalt
- Udviklingstendenser og prognoser
- Kapacitetsanalyser
- Redundans og beredskab
- Regional udvikling, tilgængelighed og vækst
- Principielle løsningsforslag, deres opfyldelse af målsætningen og gennemførlighed
- Bæredygtighed og klima
- Vurdering af omkostninger og fordele
- Finansierinasløsinger og organisation
- Overordnet analyse og anbefaling til principielle løsninger
Den bilaterale strategiske undersøgelse kan således give den svenske og danske regering et grundlag for at tage stilling til et muligt fortsat samarbejde om transportsystemet over Øresund. Udvalget foreslår, at den bilaterale undersøgelse forudgås af en række forberedende aktiviteter, der bør påbegyndes straks.
Forberedende arbejde og Øresundsdelegation
Komitéen anbefaler, at et fælles dansk-svensk arbejdet om trafikprognoser påbegyndes umiddelbart, og at de relevante myndigheder specificerer behovet for redundans i forhold til totalforsvar, beredskab og militær mobilitet. Derudover bør arbejdet med at planlægge aktiviteter, en tidsplan og et budget for den bilaterale undersøgelse påbegyndes under 2026.
Kommitéen har også bemærket, at arbejdet med langsigtet infrastrukturplanlægning er forskelligt på dansk og svensk side og med fordel kan synkroniseres bedre. Derfor foreslår komitéen, at Trafikverket etablerer en permanent funktion for kapacitet og redundans for transport over Øresund og løbende rapporterer til det svenske ministeriet, som har dialog med sin danske modpart, Transportministeriet. Derudover foreslås et regionalt råd for Øresund med Trafikverket og repræsentanter fra Öresundsbrokonsortiet, Region Skåne, Handelskammaren og eventuelt andre parter. Den permanente funktion hos Trafikverket og det regionale råd kaldes Øresundsdelegationen og har til formål at sikre kontinuitet i arbejdet hen imod en ny Øresundsforbindelse.
Green Cargo tog på Øresundsbroen. Foto: Apeloga, Christian Andersson
Det vil tage tid
Den bilaterale undersøgelse foreslås at gennemføres over en periode på to til tre år med mulig start i 2027, når de igangværende undersøgelser og arbejdet med København H på dansk side (Helhedsplan) og Malmø rangerbanegård på svensk side er afsluttet. Forberedende aktiviteter, som beskrevet ovenfor, bør igangsættes umiddelbart.
Den bilaterale undersøgelse kan være en af flere undersøgelser, der er nødvendige på vejen mod en ny Øresundsforbindelse. Komitéen beskriver, at det kan tage ti år at undersøge den præcise udformning af en ny forbindelse inklusive miljøvurdering. Derefter kan det tage op til ti år at projektere og bygge forbindelsen. I lyset af det lange tidsperspektiv er det relevant straks at starte en bilateral undersøgelse, så Danmark og Sverige objektivt kan undersøge de langsigtede behov og mål.
Komitéens kommentarer til mulige løsninger
I rapporten kommenterer komitéen principielle løsninger til en ny forbindelse, som bør indgå i en bilateral undersøgelse og analyseres åbent og objektivt. Udvalget skriver også, at andre forslag kan være relevante at undersøge.
København-Malmø-strækningen
Komitéen mener, at det bør undersøges, hvordan den eksisterende infrastruktur mellem Malmø og København kan udvikles, og at ny infrastruktur i den eksisterende korridor skal undersøges. Det foreslås, at muligheden for at bygge en ny forbindelse mellem det centrale Malmø og København for passagertog og muligvis godstog undersøges. Dette skulle øge kapaciteten og forkorte rejsetiderne mellem de store befolkningskoncentrationer og skabe redundans. Der findes ingen detaljerede planlægning af dette forslag, som vil være dyrt og avanceret arbejde.
Helsingborg-Helsingør
Komitéen mener, at det er relevant at fortsætte med at undersøge en HH-forbindelse og mulighederne for at bygge den som sænketunnel. En vejforbindelse er samfundsøkonomisk lønsam, men der er udfordringer med belastningen på motorvejen nord for København. Det skal også undersøges, hvilke problemer og behov en HH-forbindelse løser. For en jernbaneforbindelse er der en række udfordringer på dansk side med integration i det svenske jernbanesystem. Det begrænser mulighederne for attraktive rejsetider og redundans for jernbanetrafik. Forbindelse kan kun fungere for lokaltog, og de grundlæggende krav til en ny jernbaneforbindelse går tabt.
Øresundsmetro
Komitéen beskriver, at det bør undersøges, om en metro kan tilføre kapacitet til transportsystemet og have en aflastende effekt. Det nuværende forslag giver en relativt lang rejsetid og passagerere skal skifte metro i udkanten af København for at nå ind til Københavns centrum. Komitéen skriver at jernbaneteknologi bør anvendes på denne strækning.
Landskrona-København (Europasporet)
Komitéen skriver, at forslaget ville skabe kapacitet og redundans for gods- og passagertog på både vej og jernbane, samt en attraktiv rejsetid for passagertog mellem Vestsverige og København. Derudover ville gennemgående trafik gennem København H for regionaltog give en bedre kapacitetsudnyttelse. Der er fortsat ubesvarede spørgsmål omkring effektiv godstogstransport, når Skånes centrale rangerbangård ligger i Malmø, samt hvordan den regionale togtrafik er tænkt at fungere.
Hvad sker der nu?
Rapporten er nu afleveret til den svenske regering, og komitéen er afsluttet. Der er nu brug for nye beslutninger, så arbejdet kan fortsætte og en fælles dansk-svensk beslutning om at starte en bilateral undersøgelse.
Recent Comments