På vej mod en ny Øresundsforbindelse – hvad er der sket?

En ny Øresundsforbindelse har været diskuteret i mange år. Det kan være svært at holde styr på, hvordan debatten og processen har udviklet sig, så nedenfor har vi samlet de vigtigste begivenheder fra åbningen af ​​Øresundsbroen i 2000 og frem til i dag.

Flere gange de sidste 20 år er der gennemført fælles dansk-svenske analyser om en ny Øresundsforbindelse, men hver gang har der været fokus på en forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg. Dette forslag kan ikke benyttes af fjern- eller godstog, hvilket er centrale funktion for en ny forbindelse. Derfor er der brug for et nyt fælles dansk-svensk arbejde, der tager udgangspunkt i behovet for kapacitet og redundans over Øresund, som undersøger alle forslag inklusive Europasporet, og som har en tydelig målsætning om at munde ud i etableringen af en ny fast forbindelse til både vej- og jernbanetrafik.

Vejen til en ny Øresundsforbindelse:

2000: Øresundsbroen mellem København og Malmø åbner. Forud er der gået flere årtier med undersøgelser, forhandlinger og debat om forskellige forslag til, hvordan en Øresundsforbindelse kan udformes.

2008: Projektet IBU-Øresund (Infrastruktur og byudvikling i Øresundsregionen), startes af 29 danske og svenske regioner, kommuner og myndigheder med det formål at planlægge infrastruktur og byudvikling på tværs af Øresund. Et delprojekt undersøger en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg.

2008: Daværende administrerende direktør for Øresundsinstituttet, Anders Olshov, udtaler til Helsingborgs Dagblad, at alternative forslag til HH-forbindelsen som den næste Øresundsforbindelse bør undersøges og nævner København-Landskrona som en løsning. Det er første gang denne strækning omtales.

2010: Det svenske Erhvervsministerium giver Trafikverket i opgave at oprette et sekretariat, der skal støtte Regeringskansliet i at gennemføre en svensk undersøgelse af en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg for vej og jernbane. På et dansk-svensk ministermøde bliver landene enige om at nedsætte en embedsmandsgruppe for at videndele og følge de svenske undersøgelser.

2011: Trafikverket fremlægger sin undersøgelse af behovet og betingelserne for en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg til vej- og jernbanetrafik. Konklusionen er, at der er brug for yderligere dybdegående analyser på nationalt plan i samarbejdet mellem Sverige og Danmark, og at en ny forbindelse af klima- og finansieringsmæssige hensyn bør være for både vej- og jernbanetrafik​​.

2013: Landskrona Kommune undersøger mulighederne for en fast forbindelse mellem Landskrona og København. Det viser sig, at der er store fordele med en jernbaneforbindelse på denne strækning, da Øresund er relativt lavvandet, og en tunnel kan benyttes af både regional-, fjern- og godstog, hvilket ikke er muligt med noget andet forslag. Forslaget udvikles og præsenteres som Europasporet.

2014: Den svenske regering tilsætter Sverigeforhandlingen, som skal skabe forudsætninger for en hurtig implementering af en ny højhastighedsjernbane fra Stockholm til henholdsvis Göteborg og Malmø for at forbedre tilgængeligheden til storbyerne og øge boligbyggeriet. En del af opgaven er at tage initiativ og føre samtaler med repræsentanter for Danmark om en ny fast forbindelse mellem Sverige og Danmark, samt at komme med forslag til, hvordan den fortsatte process skal håndteres. 

2015: Region Skåne og syv kommuner i Skåne tager beslutning om Skånebilden, som er Skånes prioriteringer og indspel til Sverigeforhandlingen, hvor HH-forbindelsen og en metro mellem Malmø og København prioriteres. Landskrona og Europaspåret udelukkes fra Skånebilden.

2016: Den politiske samarbejdsorganisation Greater Copenhagen med danske og svenske kommuner og regioner, der har til opgave at arbejde for øget vækst i Øresundsregionen, afløser Øresundskomiteen. Greater Copenhagen vedtager sit trafikcharter, som bygger på Skånebildens prioriteringer af HH-forbindelsen og Øresundsmetroen. Dermed fastlåses det dansk-svenske samarbejde på kommunalt og regionalt niveau.

2016: En dansk-svensk arbejdsgruppe med repræsentanter fra Transportministeriet, Sverigeforhandlingen og svenske Trafikverket nedsættes. Arbejdsgruppen har til opgave at udarbejde en fælles dansk-svensk prognose for gods- og passagertransport over Øresund frem mod år 2040.

2017: Sverigeforhandlingen præsenterer sine resultater og indgår aftale med det danske Transportministerium om i fællesskab at gennemføre en strategisk analyse af en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg, der skal gennemføres mellem 2018-2020. Det fremgår af kommissoriet, at godstog ikke er en del af HH-analysen.

2021: Trafikverket og Vejdirektoratet præsenterer den strategiske analyse af HH-forbindelsen. Det fremgår  blandt andet, at en kombineret vej- og jernbaneforbindelse ikke kan finansiere sig selv, og at HH-forbindelsen ikke kan håndtere gods- eller fjerntog. På et møde i Riksdagens trafikudvalg præsenteres HH-analysen og de alternative forslag; Europasporet og Øresundsmetroen, og der efterlyses en bredere analyse, som inkluderer alle forslag til ny forbindelse. Samme dag som mødet i trafikudvalget argumenterer den statsejede godsoperatør Green Cargo i et debatindlæg for, at Europaspåret bør analyseres af myndighederne.

2021: Danmarks daværende transportminister Benny Engelbrecht (S) kommenterer HH-analysen til Sjællands Nyheder; ”Det er ikke det mest realistiske projekt i verden. Det har været interessant at få belyst, men det her er ikke noget, vi trykker go til”. I 2021 vedtages den danske Infrastrukturplan 2035, som ikke indeholder tiltag omkring en ny Øresundsforbindelse.

2022: Den svenske regering fremlægger en national plan for transportinfrastrukturen 2022-2033. Planen indeholder en opgave til Trafikverket om at undersøge kapacitet og redundans for transport over Øresund. Daværende Infrastrukturminister Tomas Eneroth (S) siger til Sydsvenskan, at regeringen ønsker at udvide synet på en ny Øresundsforbindelse ved at inddrage alle forslag i en ny undersøgelse, og Europaspåret indgår i undersøgelsens referencegruppe. Samtidig beslutter Lunds Kommune at støtte Europasporet. 

2023: Region Skåne og Greater Copenhagen forflytter sin position i forhold til en ny Øresundsforbindelse og ønsker nu, at de nationale myndigheder tager ansvar for at undersøge og beslutte, hvilken ny forbindelse, der bedst bidrager til at udvikle vej- og jernbanesystemet over Øresund. De vil nu arbejde for at starte en fælles dansk-svensk undersøgelse af en ny Øresundsforbindelse med fokus på kapacitet og redundans, uden på forhånd at prioritere et af de konkrete forslag.

2023: SJs administrerende direktør, Monica Lingegård, siger i et interview til Sydsvenskan, at der er behov for en ny Øresundsforbindelse med kapacitet til både fjern- og godstog. Danmarks Transportminister Thomas Danielsen (V) og Sveriges Infrastrukturminister Andreas Carlson (KD) har på et ministermøde diskuteret en ny Øresundsforbindelse med kapacitet og redundans for både vej- og jernbanetrafik og meddeler, at de afventer Trafikverkets undersøgelse af kapacitet og redundans på tværs af Øresund, som vil blive præsenteret i begyndelsen af ​​2024, inden der tages beslutning om yderligere skridt i et fælles arbejde mod en ny forbindelse.